Indholdsplaner fag

Indholdsplaner fag

FORMÅL

Formålet med undervisningen i dansk er at bygge bro mellem folkeskolen og kommende ungdomsuddannelse.

Danskundervisningen skal fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og kulturel forståelse.

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre genrer.

Danskfaget er rettet mod den valgte boglige studieretning. Det betyder, at der arbejdes temaorienteret med temaer, der har relevans og sammenhæng med den studieretning eleverne går på.

IT inddrages i undervisningen både som arbejdsredskab og som medie.

METODEVALG

  • Klasseundervisning
  • Plenumundervisning: Klasseundervisning, hvor eleverne taler mere end læreren.
  • Tværfaglig undervisning
  • Projektarbejde
  • Gruppearbejde: Eleverne lærer at samarbejde og herved forberedes til aktivt at tage del i et demokratisk samfund.
  • Elevrespons: Eleverne skal forholde sig kritisk til andres og egne tekster.
  • Selvstændigt arbejde: Eleverne skal kunne fordybe sig på selvstændig vis.

LEKTIESYN

  • Forberedelse til den undervisning, der skal foregå i timerne.
  • Efter/færdigbehandling af påbegyndt arbejde i timerne (til brug i timerne).
  • Læreren skal ”se” det, eleverne har lavet.
  • I forbindelse med afleveringsopgaver skal der afsættes undervisningstid til arbejdsprocessen. Der skal gives mulighed for lærerhjælp i alle skrivefaserne.
  • Lektiemængden skal begrænses. ”Dag-til-dag” skal have et ”anstændigt” tidsmæssigt omfang. Der gives som udgangspunkt ikke dag-til-dag-lektier for i weekenden.

Hvem er lærere: CM, MS, LS, MKM

MÅL

At eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. 

Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. 

Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

INDHOLD

Fagets arbejds- og betragtningsmåder.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for

  • at udvikle samarbejds- og udtryksformer
  • at opnå færdighed i at indsamle og bearbejde forsøgsresultater
  • at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i større sammenhænge
  • at opnå kendskab til brug af måleinstrumenter, laboratorieudstyr og apparatur, herunder it..

Stoffer og fænomener omkring os.

  • Undervisningen omfatter fysiske og kemiske egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer.
  • Undervisningen rummer eksempler på fænomener fra dagligdagen samt forbinde hverdagshændelser med fysiske og kemiske grundfænomener . Der lægges vægt på fænomener, der er tæt forbundet med brugen af vore sanser.

Det naturvidenskabelige verdensbillede.

Undervisningen skal indeholde

  • nogle grundlæggende træk af det naturvidenskabelige verdensbillede
  • eksempler på udviklingen af menneskers forklaringer på verdens kemiske og fysiske opbygning
  • eksempler på forestillinger om universet til forskellige tider. Undervisningen skal omfatte den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser samt grundstoffers periodiske system. I undervisningen skal indgå eksempler på, at atom­molekylemodeller kan give forklaring på en række stofegenskaber og stofomdannelser.

Liv og Miljø

Undervisningen inddrager:

  • et eller flere stofkredsløb i naturen
  • eksempler på, hvordan menneskers virksomhed medfører indgreb i naturens stofkredsløb og energistrømme med følger for menneskers, dyrs og planters levevilkår.
  • I undervisningen indgår eksempler på fysiske og kemiske virkninger på levende organismer.

Teknologi

Undervisningen inddrager:

  • samfundets brug af lagerenergi og vedvarende energi
  • eksempler på de uundgåelige tab i energikvalitet, der forekommer, når man udnytter de forskellige former for energi
  • fremstilling og distribution af elektricitet inddrages i 9. kl.
  • principper bag brug af elektricitet inddrages i 9. kl.
  • eksempler på foranstaltninger, der begrænser skadelige virkninger på miljøet.
  • I undervisningen indgår eksempler på kemiske produktionsprocesser og kemisk produktion samt fordele og ulemper ved fremstilling og anvendelse af produkterne.

METODE

Undervisningens mål nås gennem praktiske forsøg herunder demonstrations- og elevforsøg. Gennem forsøgene bør eleverne kunne ræsonnere sig frem til/eftervise fysiske og kemiske teorier. Gennem samtale diskuteres forsøg og teorier, og derefter rationaliseres på forsøgene og evt. resultatafvigelser. I undervisningen undervises eleverne i grundlæggende fysiske og kemiske teorier. Fysiske og kemiske fænomener fra dagligdagen drøftes (behandles) efter behov.

VÆRKTØJSKASSEN

  • klasseundervisning
  • gruppeundervisning
  • individuel undervisning
  • differentieret undervisning
  • IT
    • dataopsamlings udstyr
    • fysik/kemi programmer
    • film og animationer
    • internet
    • regneark
    • skolens netværk
  • en grundbog + kopier fra div. bøger og emnehæfter.
  • praktisk materiale

EVALUERING

Evaluering er et redskab, der skal sikre fortsat kvalitetsudvikling. Evalueringen har et fremadrettet sigte, og formålet er at oplyse lærere og elever om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde undervisningen skal planlægges. Evalueringen kan gennemføres på mange forskellige måder, f.eks. gennem iagttagelser, samtaler, spørgeskemaer og interne prøver.

LÆRING

Læring er en aktiv proces på tanke- og handleplan, hvor læreren i forbindelse med sin undervisning sætter fysiske og kemiske overvejelser i gang hos den enkelte elev med udgangspunkt i eksempler fra dagligdagen. Med afsæt i det indlærte stofområde skal eleven relatere sine færdigheder tilbage til virkeligheden, for at se tingene i større/andre sammenhænge. 

Disse processer skulle gerne medvirke til at eleven opnår forståelse og motivation for igen at dygtiggøre sig. Variation i undervisningen, herunder stofudvælgelse, opgaveformuleringer, undervisningsorganisationsformer, arbejdsmetoder og arbejdsformer er lærerens ansvar, for at der fortsat kan skabes grobund for motivation og gunstige læringsbetingelser. Projektorienteret/problemløsende undervisning giver mulighed for at overføre erfaring og skabe genkendelighed.

  • Business studieretning har ikke fysik/kemi
  • Samfund og Design og teknologi studieretninger har 2x45min.
  • Science studieretning har 4x45min.

Holdstørrelse: 

  • International studieretning 2 klasser af 28 elever.  
  • Science studieretning 1 klasse med 14 elever. 
  • Design og Teknologi 1 klasse med 14 elever. 

Hvem er lærer: KT, TN & AS