Matematik

Matematik

Costa Del VIES (uge 41)

I uge 41 bryder vi skemaet fuldstændigt op for at give eleverne et intensivt matematikforløb. Eleverne skal i løbet af ugen bygge deres eget hus, hvor de blandt andet skal lave perspektivtegning, arbejdstegning, salgsopstillinger og meget mere. Alle elevernes byggede huse bliver til sidst sat på en stor plade, hvor selve byen hedder Costa Del VIES. Eleverne skal i løbet af ugen løse ni opgaver, der alle har en sammenhæng til emnet Costa Del VIES.

Mål

- At tilpasse undervisningen den enkelte elevs behov
- At give eleverne mulighed for at reflektere over egne styrker og svagheder i forhold til matematik.
- At arbejde differentieret og målrettet.
- At gøre elevmedbestemmelsen tydelig i undervisningen.

Igennem den daglige matematikundervisning skal eleverne kunne

- få større lyst til at arbejde med matematiske problemstillinger
- forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfunds liv og naturforhold
- udbygge deres matematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb
- forstå matematik som en del af vores kultur
- anvende informationsteknologi, herunder regneark, forskellige matematiske programmer og internettet
- anvende tal i forskellige sammenhænge
- benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting i dagligdagen
- argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger

Timeantal: 3 ugentlige timer af 60 min. på 9. og 10. klassetrin.

Tal og algebra

- arbejde med forskellige skrivemåder for tal
- udvikle og benytte regneregler
- bestemme størrelser ved måling og beregning
- læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem
- vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning

Geometri

- arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser
- tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning
- undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer

Matematik i anvendelse

- vælge hensigtsmæssig regneart i givne situationer
- bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed
- arbejde med grafiske fremstillinger
- anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger
- forholde sig til sandsynligheder
- erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller

Kommunikation og problemløsning

- erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer
- vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning
- overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art
- benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge
- veksle mellem praksis og teori
- anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision
- bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog i form af tal, tegning og andre fagudtryk

Underviser i matematik

At være sammen med unge, motiverede mennesker, at være nærværende og lytte til, hvad de har på hjerte, er noget af det, jeg brænder for. Men også at stille overkommelige krav til den enkelte elev, som de kan udvikle sig ud fra.