Bryllup på VIES

Bryllup på VIES

Det storslåede bryllupsarrangement fandt i weekenden sted på VIES. Fredagen blev der holdt polterabend for brudeparet. Pigerne havde arrangeret diverse lege og sluttede af med glidebane. Drengene spillede stød-fodbold og sluttede af med et kæmpe casino. 

Lørdagen gik med forberedelser til den store dag, og selve bryllupsfesten med lækker menu. 

Alle de medvirkende elever havde fået uddelt roller lige fra toastmaster, præsten, den sindssyge eks kæreste, over til det smukke brudepar, som var Marina Meinertz og Sebastian Hviid.

Bryllupsplanlæggerne havde brugt lang tid på at planlægge det hele, og brylluppet var en stor succes. Eleverne skal have ros for at leve sig fuldstændig ind i rollerne, og der manglede ikke noget som helst. Gode indslag, dejlig mad og ikke mindst godt humør hele dagen igennem.

Tak til alle de medvirkende for at gøre dette til en enestående weekend, som med garanti også vil finde sted næste år på Vejle Idrætsefterskole.