Danserne videre til finalen i Kaufmann Cup

Danserne videre til finalen i Kaufmann Cup

Vies dans forum horsens

Lørdag d. 7. april var danselinjen til 2. Runde i Kaufmann Cup i Silkeborg, hvor de meget flot kvalificerede sig til sidste runde, som foregår i Operaen i København. 

Inden danserne skulle på, var nervøsiteten men også spændingen høj. Dog formåede de og give hinanden en henrivende peptalk inden de gik på scenen, hvor man tydeligt mærkede at de var her for at danse, at have det sjovt og give den maks gas. 

Danserne gjorde et fremragende arbejde på scenen og gik pustende ud. Bagefter mødtes de kort og evaluerede på hvordan det var gået, og hvad de skulle huske til næste gang. Alle virkede tilfredse og rolige i deres sind, og det hele endte jo også med en super flot plads i finalen. 

Nu er danserne klar til at træne meget mere både til Sydjysk mesterskab, men i hvert fald også til finalen.

Stort tillykke til VIES-danserne!

Vies dans