EU-fagdag

EU-fagdag

I 2019 blev vi en af Europa-Parlamentets Ambassadørskoler(EPAS). EPAS er et skolenetværk bestående af over 700 skoler i hele Europa, og de deltagende skoler får særlige ressourser til at oplyse unge om Europa og om EU.

I den forbindelse har vi vendt EU-undervisningen helt på hovedet og givet magten til eleverne. Vi fik nemlig fint besøg af DEO’s rollespilseksperter, som gjorde eleverne klar til at forhandle budgetter, flygtningepolitik og det fremtidige forsvarssamarbejde.

Eleverne skulle nemlig igennem et rollespil, hvor de fik lov til at agere politikere for en dag. Det var EU’s fremtid, der var på spil, så der blev forhandlet og diskuteret den helt store aftale i hus.
Det var en anderledes måde, at fordybe sig i EU og de forskellige landes mærkesager.