Håndbolddrengene genvandt DM

Håndbolddrengene genvandt DM

Vies håndbolddrenge

Vejle Idrætsefterskoles dygtige håndbolddrenge fik en glimrende optakt til denne weekends DM for U16-hold, da de genvandt Efterskole DM efter en overbevisende præstation.

Jesper Houmark og Mette Sjøbergs drenge har i løbet af sæsonen spillet fremragende, hvor det som den første efterskolehold har formået at spille sig til Final Four for U16-hold i Danmark.

Til DM for efterskoler, der blev afviklet på Hald Ege var VIES-drengene godt spillende i puljen, hvor det til klare sejre på henholdsvis 17-9, 26-14 og 26-13 over Hald Ege, Gunslevholm og Lyngs i nævnte rækkefølge.

I kvartfinalen ventede SØS, og her spillede de Orange fra VIES en solid kamp og vandt med 27-19.

I semifinalen ventede KIES, som historisk set også er dygtige på håndboldsiden, og det var de også i denne kamp, selvom det endte med en sejr på 22-17 til Vejle Idrætsefterskole.

I finalen ventede SINE, der ligeledes har spillet i Ligaen for U16-hold her i foråret. Defensiven var i finalen i særklasse, og finalen var generelt et opgør på meget højt U16-niveau, men det var igennem det meste af kampen med VIES i teten, og det hele endte med en meget flot sejr på 19-14.

Stort tillykke til Jesper Houmark, Mette Sjøberg og drengene med den anden DM-titel på to år.

Vies håndbolddrenge