KREADAG PÅ VIES

KREADAG PÅ VIES

I sidste uge rev vi alle lektionerne ud af skemaet og forvandlede skolen til et stort kreativt værksted. Eleverne kunne vælge mellem fire forskellige kreaworkshops, hvor der blev kreeret ting til gavn for skolen.

Alle kunne vælge om det var deres indre Pablo Picasso eller Arne Jacobsen der skulle udfolde sig i de forskellige workshops på skolen.

Der blev designet cornhole spil, malet på sten og kongespil, lavet flotte bannere og havestuen blev pyntet. Der var rigtig god stemning, og eleverne var koncentreret i deres arbejde, hvilket resulterede i nogle rigtig fine ting.