Ny dansk mester

Ny dansk mester

14.01.22

I weekenden fik vi endnu en dansk mester! Denne gang var det vores tidligere cykelelev Simon Andreasen, der vandt de Danske Mesterskaber i Cykelcross i Aarhus 2022. Oliver Vedersø, som også er tidligere elev, kørte ind på en tredjeplads.

I cykelcross konkurrerer rytterne på en rute, som består af en kombination af forskellige typer terræn såsom veje, marker og stier. Her er forhindringer eller stigninger, der får rytterne til stige af og på cyklen.

Udover vores nye danske mester, kørte vores hjælpetræner Tobias Lillelund ind på en flot femteplads! Det var langt fra de eneste ryttere med VIES-blod i årene! Julie Lillelund vandt nemlig sølv ved Elite damerne, hvilket er virkelig sejt, da hun kun er junior.

I U19-rækken havde vi fem tidligere og nuværende elever til start. Mads Landbo kørte ind som nr. 2, og vores nuværende elever Peter Øxenberg og Mikkel Lose som nr. 6 og 7.

Det ser lovende ud for vores cykellinje denne sæson!