Succes til svømmere på VIES svømmelinje

Vies svømning

Vies svømning

Jeppe Vestergaard Jensen (billedet), VIES svømmer fra Vejle Svømmeklub, deltog i Vestdanske Mesterskaber i Horsens i weekenden den 22-24 september. Jeppe deltog i seks løb og viste sin store styrke i Bryst og Medley. I det indledende heat søndag morgen viste Jeppe noget af det potentiale, der bor i ham, da han svømmede sig til en finaleplads i 200m Bryst og 400m Medley. Her tog han henholdsvis bronze og en femteplads i sin aldersgruppe, Junior 2000-2002.


Aksel Munksgaard Ottosen (også Vejle Svømmeklub) gik ligeledes videre fra indledende heats og svømmede B-finaler i 100 og 200m ryg, hvor han svømmede sig til en 6. og 8. plads i sin årgang (Junior 2000-2002).

Fra VIES og Hobro Svømmeklub deltog også Ditte Toft Ibsen i Vestdanske Mesterskaber i Horsens, mens VIES svømmer fra Triton Ballerup Svømmeklub, Laura Janner, deltog i Østdanske Mesterskaber.

Godt arbejdet Laura, Ditte, Aksel og Jeppe. Vi glæder os til at følge Jer videre.