Succesfuld drengehørms weekend

Succesfuld drengehørms weekend

Vies drengehørm

I weekenden var der for første gang nogensinde drengehørms weekend på Vejle Idrætsefterskole. Nedenfor følger et referat fra weekenden skrevet af de to vagtlætrtr og drengerøve Kristian Lundsgaard og Thomas Guldhammer.

Der er ingen tvivl om. at denne weekend har været en stor succes.

Vi startede op fredag med en fællestur til Bilka, hvor eleverne i stor stil handlede ind til nattens computerarrangement.

Aftensmaden stod på hjemmelavede burgere og kl. 20 startede et otte timers langt lan-arrangement, hvor alle 32 elever, havde placeret sig ved et langbord i havestuen og spillede computer med og mod hinanden indtil langt ud på natten. De pita-pizza'er som blev serveret til eleverne kl. 02 faldt på et tørt sted for mange af dem.

Kl. 03.30 blev der sagt godnat til de sidste 10-12 elever, der stadigvæk sad ved computerne.

Lørdag startede kl. 11.30 med en stor brunch, og på den anden side af middag blev eleverne udfordret lidt mentalt og fysisk, hvor præmierne var sodavand og andre lækkerier, som ellers ville gå til lærerne. En eftermiddag, hvor eleverne virkelig havde noget at kæmpe for, hvis man spørger dem.

Lørdag aften stod den på spareribs til aftensmad efterfulgt af håndbold i Globen, hvor vi så Polen blive kørt ud af banen - i første halvleg. Efterfølgende stod den på fællesfilm i klasse 3, hvor eleverne samtidig fik udleveret alle de præmier de havde "vundet" tidligere. Aftenen sluttede omkring midnat.

Søndag blev brugt til den helt store omgang afslapning efter et par dage, hvor søvn havde været en mangelvare. Det skal dog lige nævnes, at middagsmaden søndag var super lækre mexicanske pandekager.

Men alt i alt en kæmpe stor succes, som drengene har nydt til fulde... Ser det ikke sådan ud nedenfor???

Vies herreaften