Svømmere til Danske Junior Mesterskaber

Svømmere til Danske Junior Mesterskaber

Vies svømning

I weekenden deltog 9 ud af 11 efterskolesvømmere ved Danske Junior Mesterskaber på kortbane 2016 i Bellahøj. Svømmerne har hævet deres niveau, hvor det også blev til mange finalepladser og rigtig hurtig svømning.

Vies svømning

Alexander Fenger - Horsens Svømmeklub:

Alexander svømmede sig til flere finalepladser. Han formåede ligeledes at svømme sig i top8 i 800 fri og top 5 i 1500 fri.

 

Anna Aavang Brendstrup - Roskilde Svømning:

Anna vandt en sølvmedalje i 1500 fri, og slog en kæmpe personlig rekord på hele 15 sekunder! Derudover, formåede Anna at svømme sig til personlige rekorder i fire ud af fem løb.

 

Cecilie B. Andersen - Vejle Svømmeklub:

Cecilie formåede ved DJM at svømme sig til personlige rekorder i 3 ud af 4 individuelle starter. Derudover, svømmede Cecilie sig til en finaleplads i 50 ryg.

 

Clara Marott Schelde - Farum Svømmeklub:

Clara, som blandt andet deltog i 4*100 fri holdkappen, formåede med en fremragende præsentation at svømme langt under sin personlige rekord.

 

Isa Hovmand - SK - SYD:

Isa svømmede sig til flere finalepladser ved stævnet. Hun opnåede ligeledes en ny personlig rekord i 400 IM.

 

Kristoffer Erbo Kjær - Vejle Svømmeklub:

Kristoffer deltog for første gang ved DJM efter et vellykket Vestdansk Mesterskab. I weekenden svømmede han flere personlige rekorder og fik en masse ny erfaring.

 

Mikkel Thagård Jakobsen - Vejle Svømmeklub:

Mikkel opnåede flere finalepladser ved stævnet, hvor han ligeledes svømmede sig til flere personlige rekorder.

 

Simon Brixner - Vejle Svømmeklub:

Simon formåede at svømme personlige rekorder hjem. Derudover deltog han i flere finaler ved stævnet.

 

Thit Bondo - SIGMA SWIM:

Thit havde mange vellykkede løb op til PR ved DJM. Hun formåede i 100 fri at svømme sig til en lille personlig rekord.

 

”Da vi besluttede at starte en svømmelinje på VIES, var en af de mest stillede spørgsmål: Kan man forbedre sine tider og samtidig være efterskoleelev? Ja det kan man godt! Så det er vi som skole glad for,” udtaler forstander Frank Rasmussen.