Tilbage til hverdagen

Tilbage til hverdagen

En efterskole uden elever er ikke en rigtig efterskole. Vi savner en hverdag med fuld fart og højt humør i de sociale fælleskaber.

I søndags skulle vi have budt eleverne velkommen tilbage til skolen. Vi havde set frem til at stå med åbne arme på coronaafstand og møde eleverne igen, efter en skøn juleferie. Sådan blev det ikke. Vi kunne dog i stedet byde eleverne velkommen til en uges onlineundervisning, på bedste VIES manér.

Glemmer I ikke hinanden? Nej, vi laver stadig aftenarrangementer sammen, selvom det er online, så er det skønt at mødes og se hinanden igen. Denne uge har bl.a. stået på konkurrence mod lærerne, det store quizshow og madlavning.

Sådan holder vi vores sociale relationer ved lige, men vi glæder os til at kunne komme tilbage til vores normale hverdag.