VELKOMMEN TIL VORES NYE ELEVER

VELKOMMEN TIL VORES NYE ELEVER

Årgang 16

Søndag eftermiddag flyttede årgang 16 endelig ind på Vejle Idrætsefterskole. Det var en spændende og begivenhedsrig dag, hvor eleverne så deres roomie for første gang, mødte deres kontaktgruppe og alle de andre elever. 

Programmet for de første dage var spækket med sjove aktiviteter! Så eleverne blev rystet sammen på kryds og tværs af sport. Eleverne fik introduktion til deres rengøringsområder, som de skal sørge for er rene helt ind til det næste værelsesbyt. Det var også her, hvor elevernes første store linjedag blev afviklet!  De er i gang med at lære grundklasserne at kende med forskellige navnelege og aktiviteter som fotoløb, quiz, tip en 13'er osv. Vores faciliteter bliver brugt heftigt disse dejlige varme dage! De første dage er gået rigtig godt, vi har nogle trætte, men meget glade elever!