VIES-elev spillede to landskampe

VIES-elev spillede to landskampe

Vies fodboldpiger

Den nuværende VIES-elev Sascha Nielsen er hjemme igen efter en god tur med landsholdet, som gav to sejre over Irland og en god oplevelse i bagagen. Sascha spillede 2. halvleg i den anden U17-landskamp mellem Danmark og Irland. En kamp Danmark vandt 2-1 efter 1-0 ved pausen.

I mandagens kamp, også mod Irland, vandt Danmark 2-0, og Sascha kom på banen efter 59 minutter.

Sascha fortæller: ”Det var ret nervepirrende, inden jeg skulle på banen i mandags. Men så snart jeg var på banen, føltes det som om, jeg altid havde spillet på det hold, og det var en hvilken som helst anden kamp”.

Om gårsdagens kamp siger Sascha: ”Jeg synes, det gik godt. Jeg kunne mærke, at jeg var kommet endnu bedre ind i rytmen siden sidste kamp. Det er mega fedt at spille med en masse piger på min egen alder, der er så dygtige.”

”Det har været en fantastisk tur”, siger Sascha: ”Det har været en rigtig god oplevelse og lærerig uge for mig. At træne med de bedste spillere i landet og spille kampe for Danmark, det er stort. Jeg er stolt og glad, og denne tur motiverer mig bare til at træne endnu bedre fremover, for jeg vil være med her igen”.

Sascha har nu 4 landskampe for Danmark. To U16- og to U17-landskampe.

Vies fodboldpiger