VIES-elever imponerede til DMU

VIES-elever imponerede til DMU

Vejle Idrætsefterskole var i weekenden godt repræsenteret ved Danmarksmesterskaberne for ungdom i atletik i Skive.

VIES-eleverne præsterede rigtig godt og fik flere medaljer med hjem. Nedenfor følger en oversigt over VIES-elevernes medaljegivende resultater:

- Kristian Roed var den eneste blandt de 16-17 årige drenge, som klarede højden 1,80 meter i højdespring, hvilket sikrede ham en flot guldmedalje. Resultatet var tangering af den personlige rekord og eneste konkurrence som Kristian har deltaget i, her i løbet af indendørs sæsonen. Manglende mulighed for at træne højdespring indendørs, sætter også det flotte resultat i relief.
- På 400 meter for piger vandt færingen Maria Biskopstø bronze i tiden 59,61 sek. Små fire timer efter sin bronzemedalje stod Maria klar til at løbe finale på 800m. Løbet blev en taktisk affære, hvor de første 400m blev løbet på 74 sek., mens de sidste blev løbet på 66 sek. Maria viste sin styrke i denne type løb og vandt overraskende med tiden 2,20,76 min., selvom flere andre løbere havde langt bedre personlig rekord end hende.
- I kategorien 16-17 årige drenge var Andreas Antoft fra Færøerne til start i trespring. Med et spring på 13,00m sikrede han sig sølv, kun 36cm fra guldet. Andreas deltog desuden i 60m hæk, hvor det blev til en flot personlig rekord og bronze med tiden 8,78 sek.

Stort tillykke til de tre VIES-elever med de flotte resultater.