Tysk

Tysk

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå 
talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. 
Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. 
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. 
Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af 
deres videre udvikling. 
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres 
internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

På skolen har vi hvert år elever som enten har tysk som fjerdesprog eller elever, som har haft fransk i 7.-9.klasse. Følgende gælder for 10.klasse på Vejle Idrætsefterskole. Tysk er som udgangspunkt obligatorisk for alle elever. Læs nedenstående:

Alle elever deltager i tyskundervisningen frem til efterårsferien. Herefter tages der i samråd med faglærer, kontaktlærer, forældre og elev stilling til, om det er formålstjenstligt og motiverende at fortsætte undervisningen.

Vær meget opmærksom på om eleven skal bruge faget tysk som adgang til en videregående uddannelse.

Eleven, som har haft fransk eller har tysk som fjerdesprog, har følgende fire muligheder, som er besluttet gennem ledelsen i april 2012:

Eleven skal op til uge 42 beslutte med forældre, faglærer og kontaktlærer om eleven vil:

1) Fortsætte på lige fod med resten af klassen og afslutte med både mundtlig og skriftlig tysk fs10 til sommer
2) Undlade tysk og fortsætte fransk på ungdomsskolen i Vejle
3) Undlade mundtlig tysk og fortsætte med det skriftlige og afslutte skoleåret med FS10 tysk skriftlig
4) Undlade det skriftlige og fortsætte med det mundtlige og afslutte skoleåret med FS10 mundtlig

Ved en evt. helt fritagelse fra tyskundervisningen møder eleven stadig op til time og aftaler med tysklæreren, hvad der skal laves i stedet. Det kan være afleveringer, lektier, ekstra grammatik el. lign. 


Timeantal: 3 ugentlige timer af 60 min.