Mads Stryhn, Lærer

På VIES har jeg muligheden for igen at træne atleter der virkelig gider og brænder for at løbe. Det er fedt at kunne påvirke atleterne så intenst som på VIES. Fedt at have tid til at ”nørde” i dybden med den enkelte elev, så alle udvikler deres talent. Målet er derudover at give eleverne lyst til at løbe hele livet.
Jeg har løbet siden jeg var 10 år, været omkring orienteringsløb og triathlon. Men er altid vendt tilbage til løb. Det er så dejlig enkelt og stadig så mangfoldigt med et ocean af muligheder.
Der er altid en vej, en sti, et bjerg, en strand eller en by der skal udforskes i løbeskoene.

Siden 2008 har jeg stået i spidsen for at arrangerer Lillebælt Halvmarathon ansat som Race Director. Jeg har udover Lillebælt Halvmarathon arrangeret 2x Europacup i Crossløb, 1x NM i cross, VM i Aquathlon (triathlon uden cykling) og 4 x DM på 10 km landevejsløb. Dertil mere end 40 andre løb og triathlons  

Kvalifikationer
  • Læreruddannet
  • Zoneterapeut og Kiroterapeut.
  • Arbejder som personlig træner indenfor løb med alt fra nogle af danmarks bedste løbere til motionister. Samt 10 år som ungdomstræner.
  • 10 år som træner for en større gruppe kenyanske løbere. Som træner vandt jeg bla. Berlin, Boston, Stockholm, Prag og Copenhagen Marathon.
  • Speaker til 3x OL på marathon for tv2 og flere by marathons for Eurosport.
  • Har altid brændt for løb og brugt alle muligheder for at dreje ”tingene” hen mod løb.

Underviser i løb mellem/lang

Mads Stryhn - Underviser på Vejle Idrætsefterskoles atletiklinje