Efterskoleliv

Efterskoleliv

Der er altid fuld fart på i hverdagen, når du er på Vejle Idrætsefterskole.

Man skal bare kigge ud på gangen, og så vil der altid være noget at lave. Der er altid nogen, der er klar på at dyrke idræt, spille musik eller kort - eller bare snakke og lave sjov hele aftenen.

Men det er også et sted, hvor du lærer en masse om dig selv, om andre og om livet. Du udvikler dig personligt gennem efterskolelivets udfordringer. Udviklingen foregår naturligvis i undervisningen, men i lige så høj grad i samværet i weekenden eller om aftenen, hvor mange forskellige mennesker sammen skal få hverdagen til at fungere.

Du er selv medspiller

Ansvar er et nøgleord på Vejle Idrætsefterskole. På Vejle Idrætsefterskole tager vi ansvaret for at udfordre dig i trygge omgivelser, så du ikke behøver være bange for at fejle. Vi sørger også for, at det altid er let at spørge de andre elever eller lærerne om noget, man er i tvivl om. 

Vi forsøger at skabe et lærende og innovativt undervisnings- og idrætsmiljø, så du kan udvikle dig til dit fulde potentiale, mens du er her.

Men sådan et miljø kan vi kun skabe med elever, der selv tager ansvar for at være med og deltage aktivt i fællesskabet.

At deltage aktivt i et fællesskab betyder, at du vil de andre, men også at du lærer at sætte grænser og selv udvikle dig som menneske.