Amerikaner weekend

Amerikaner weekend

Weekenden stod i Amerikas tegn. Der blev pyntet op med flag og røde, hvide og blå farver på hele skolen. Temaet var også nået ud i køkkenet, de serverede nemlig hotdogs, burgere og selvfølgelige amerikanske pandekager til brunch.

Lørdag skulle vi prøve kræfter med amerikansk fodbold, derfor fik vi fint besøg af de lokale helte fra Triangle Razorbacks. Det var en kæmpe succes, hvor eleverne fik alt det udstyr man nu engang skal bruge på og tonsede ind i hinanden.

Søndag havde vi inviteret forældrene på besøg til spisning og  kontaktgruppemøde, hvor hver kontaktgruppe havde lavet en lille film om året, der er gået indtil videre. Derudover kom Mette Bloch og holdt et yderst spændende foredrag om sin vej til toppen.