Idrætten

På Vejle Idrætsefterskole træner du syv gange om ugen på én af de seks idrætslinjer: atletik, cykling, dans, fodbold, håndbold eller svømning. På alle idrætslinjer har vi kompetente instruktører, som i tæt samarbejde med dig vil sørge for, at du får lagt en træningsplan, som udvikler dig optimalt.

Skolens talentudviklingsarbejde bygger på unikke samarbejder med både nationale sportsorganisationer og lokale institutioner fra Vejle og omegn. Det betyder, at du både modtager træning i et træningsfællesskab på skolen, men at du også får lov at prøve dig af sammen med andre idrætsudøvere på højt niveau.