Hvordan er det at være elev under lock down?

Hvordan er det at være elev under lock down?

Lock down

Det er en helt anden hverdag Danmark har fået de sidste uger. Vi som lærere skal vænne os til at lave en helt anderleders undervisning. Men hvordan tager eleverne imod den nye hverdag? Vi har spurgt en af vores nuværende svømmeelever, Annika, om hvad hun tænker om det hele.

Hvordan er det at modtage undervisning online? 
Jeg synes at det er meget underligt at skulle have undervisning fra sit eget værelse, men jeg synes også at lærerne er rigtig gode til at få det til at fungere så godt som muligt med den virtuelle undervisning.

Hvad gør du for at holde kontakten med dine venner fra efterskolen?
Jeg facetimer en del med mine venner fra efterskolen om aftenen, hvilket er rigtig hyggeligt. Jeg er også glad for stadig at kunne holde kontakten med dem selvom vi ikke er på skolen.

Hvad får du tiden til at gå med?
Min træner har sendt en ugeplan ud med løbetræning, yoga, og dryland, så det laver jeg selvfølgelig en del af. Vi har også en hel masse lektier vi skal lave, så det bruger jeg en del tid på. Udover det ser jeg bare rigtig mange film :)

Hvad glæder du dig mest til, når I kommer tilbage på skolen?
Jeg glæder mig virkelig meget til at se alle igen. Det bliver vildt rart at komme ind i den rytme med træning, skole og det sociale. Jeg tror helt klart at afslutningen og de sidste måneder kommer til at være uforglemmelige, så det er vildt ærgerligt at skulle gå glip af den tid på skolen hvor vi skal være hjemme.