U20 DM i mangekamp

U20 DM i mangekamp

Vores to tidligere atleter, Sebastian Monneret og Noah Meissner, brillerede til det danske mesterskab i mangekamp.

De konkurrerede i 100 meter, længdespring, kuglestød, højdespring og 400 meter den første dag, hvor begge drenge klarede sig rigtig godt! Dagen efter stod den på 110 meter hæk, diskos, stangspring, spydkast og 1500 meter.

Begge drenge gjorde det så godt, at de slog deres egne personlige rekorder i henholdsvis 110 meter hæk, 100 meter og længdespring.
Deres samlede point fra alle ti discipliner sendte dem øverst på medaljeskammelen, nemlig på 1.- og 2. pladsen.

Sebastian udtaler “Jeg kan ikke være andet end tilfreds med min præstation her til DM”. Det er vi helt enige i, så godt gået af vores to tidligere elever!

dm atletik